Transformation giver nyt liv

26-02-2013

AAB

Søholt

 

Transformering af eksisterende byggeri til nye formål, anderledes arkitektur og indretning er blevet et populært alternativ til dyrt nybyggeri. I Silkeborg har boligorganisationen AAB omdannet et nedslidt kollegium til populære, eksklusive og almene familieboliger.

I begyndelsen af 1970’erne var der rift om små og billige boliger til studerende. Også i Silkeborg, hvor boligorganisationen AAB investerede i Søholtkollegiet – 111 

kollegielejligheder med central beliggenhed. Størstedelen på 22,6 kvadratmeter.
Men tiden satte tydelige spor. Efterhånden ønskede unge studerende mere plads og bedre kvalitet. Udlejningen gik trægt, og en del af de stadig færre lejere var mere interesserede i fest og ballade end studier. Alt sammen lagde det til kollegiets dårlige ry og gjorde
udlejningen endnu sværere.

Af hensyn til økonomien og den dårlige beboersammensætning var AAB nødt til at reagere og tog kontakt til Årstiderne Arkitekter. Med baggrund i høj grad af kendskab fra den almene boligsektor udviklede Årstiderne Arkitekter en ny plan for Søholt. I tæt samarbejde mellem AAB blev bygningen totalt transformeret: De 111 nedslidte kollegielejligheder genopstod som 40 almene familieboliger med fokus på lys og kvalitetsløsninger.

 

Læs hele pressemeddelelsen