Nye malerier i fælleshuset

10-01-2019

Af Johanne Daugaard Løkke

Afdeling 39 fik bevilget penge fra AAB Silkeborgs kunstforening og har nu købt 2 malerier af musikeren og kunstneren Thomas Borghus.
Bestyrelsen for afd. 39 havde nedsat et lille udvalg bestående af Kirsten Kristensen og Finn Pedersen, som besøgte Thomas Borghus i Salten.

Thomas Borghus er en lokal musiker og kunstner. Han maler farverige malerier med mange forskelige redskaber og pensler. Tuscher, akrylmaling, vandfarver og meget mere bliver blandet sammen og danner billeder med mange stemninger. Oftest er der glæde og liv, men livets mørkere sider kan også snige sig ind i værkerne.

Afd. 39 siger tak for støtten fra AABs Kunstfond, og håber gæster i fælleshuset vil nyde de nye malerier.

Læs om AAB Silkeborgs kunstforening

Thomas Borghus Og Finn Pedersen

Maleri Af Thomas Borghus 2 Web Maleri Af Thomas Borghus Web

Fotos: Thomas Borghus og Finn Pedersen og de to malerier, der nu er ophængt i fælleshuset.