Nye energimærkninger

13-02-2018

af Loa Benedikte Theibel

Energimærkning

 

Der er udarbejdet nye energimærkninger for hver enkelt afdeling hos AAB Silkeborg. Energimærkningerne finder du på din afdelingsside.  

Der er siden vi fik de første energimærker i 2008, ændret en del ved lovgivningen og mærkerne er derfor ikke længere så omfattende, som de var sidste gang, vi fik dem lavet. Tidligere blev der set på alt hvad der brugte energi, dvs. toiletter, lamper, vandhaner isolering mv., men på de nye mærker ses der kun på hvad der bruges af varme og el. Dette har betydet at de nye mærker ikke har så mange forbedringer som tidligere, men det betyder samtidig også at afdelingerne har fået foretaget rigtig mange energiforbedringer.

Der er ikke udarbejdet energimærkninger for de afdelinger som står til at skulle renoveres i nær fremtid, samt de afdelinger der er renoveret/nyopført inden for de sidste 4 år.