Hvordan en genhusning opleves

31-10-2014

AAB Silkeborg

-på baggrund af et interview med Myrna Jensen

Hvordan en henhusning oplevesMyrna har hele sit liv boet i AAB Silkeborgs boliger i Frederiksberggade. Den 24. februar 2014 flyttede hun så ud for at gøre plads til en totalrenovering af hele boligblokken. Nu – ca. 8 måneder senere – er hun igen ved at pakke tingene i flyttekasser for at vende hjem til Frederiksberggade.

Myrna skulle flytte ud af sin lejlighed – genhuses, som det kaldes – for at gøre plads til omfattende renoveringer af hele boligblokken. Det er en proces, som alle beboere i AAB Silkeborgs afdeling 1 skal igennem. For Myrna har det betydet et 8 måneder langt ophold i en lejlighed på Sanatorievej kun få hundrede meter fra sin gamle lejlighed.

Tiden inden var præget af usikkerhed
Selve genhusningen er dog kun den afsluttende fase af en lang og sej proces. Faktisk startede det hele for Myrna helt tilbage i 2008, hvor Myrna og hendes mand Walther ønskede at rive en væg ned i deres lejlighed. Da de snakkede med AAB om det, blev de gjort opmærksom på, at der måske var større forandringer på vej. Der blev på det tidspunkt arbejdet for, at alle lejligheder i blokken skulle totalrenoveres på baggrund af en såkaldt fysisk helhedsplan.

Derefter fulgte en lang bureaukratisk proces, hvor både et økonomisk og praktisk puslespil skulle falde på plads. Særligt dén proces virker til at have være hård for Myrna og de andre beboere i afdeling 1. ”hvis jeg skal sige noget, så vil jeg sige, at vi har fået for lidt information undervejs. Altså folk kommer til at snakke om, at én har hørt det og en anden har hørt det”, fortæller hun.

Informationen til beboerne er også en udfordring, som AAB Silkeborgs direktør, Aage Kristoffersen, anerkender: ”Det er første gang vi foretager en så omfattende renovering, så der er helt sikkert også meget vi kan lære. Informationen til beboerne er i hvert fald et område, hvor vi skal se på, hvad vi kan gøre bedre”.

Glad for sin genhusningslejlighed
Efter hele det bureaukratiske puslespil var faldet på plads, var det tid til at finde genhusningslejligheder til beboerne under renoveringen. Her endte Myrna, trods lidt udfordringer, i en lejlighed, der har passet rigtig godt til hende og hendes mand. ”Det er ligesom en lille udflugt”, siger hun. ”Vi har for eksempel fået et stort badeværelse. Det har vi jo aldrig haft før”.

Faktisk var det lige før, de blev så glade for genhusningslejligheden, at de i stedet ville blive boende dér. Men det virker til, at et helt liv på Frederiksberggade har knyttet Myrna tæt til stedet. Så selvom det er fristende at springe den sidste flytning over, så var det tydeligt, at det trak i hende at vende tilbage til den gamle bolig – nu i nye klæder.

En hård tur – men hun ville gøre det igen
Hele processen med helhedsplanen er selvfølgelig noget, der på godt og ondt har haft stor påvirkning på alle beboere i afdeling 1. Og selvom det har været dejligt i genhusningslejligheden, så har selve genhusningen også været hårdt arbejde for Myrna. Det kræver trods alt to flytninger inden for et år, og ”man er jo ikke 20 år længere”, som hun siger.

Jeg spurgte Myrna, om hun – med alt det, hun nu ved om forløbet – igen ville stemme ”ja” til helhedsplanen. Det svarede hun ja til uden tvivl i stemmen. Så selvom forløbet har været hårdt, så gør udsigten til den nyrenoverede lejlighed altså, at det har været det hele værd!

Vi ønsker Myrna og alle jer andre god fornøjelse med de nye lejligheder. Vi håber, de kommer til at leve op til alle jeres forventninger, og at I ligesom Myrna – i bagklogskabens lys – mener, at et ja til helhedsplanen var den rigtige beslutning.