AAB Silkeborg byder flygtninge velkommen

02-11-2015

af Loa Benedikte Theibel

Det er ingen hemmelighed at Silkeborg Kommune den kommende tid skal huse flere flygtninge grundet den store flygtningestrøm. Forventningen er, at Silkeborg modtager omkring 550 flygtninge i år, og knap halvdelen af dem er børn. Nu har AAB Silkeborg meldt sig ind i arbejdet med at huse mennesker som er på flugt. Helt konkret er det planen, at nogle af flygtningene skal bo i AAB Silkeborgs afdeling 33 beliggende Borgergade 113 – 149.